Hjælper

Om du selv er ude på at score et par gode oplevelser eller om du bare virkelig gerne vil skabe gode oplevelser for andre, så bør du melde dig til at være hjælper på Seditio.
Som hjælper får du nemlig ikke blot lov til at hjælpe os med at skabe gode oplevelser for unge spejdere – du få også muligheden for at opleve ting du aldrig vil opleve ude i den virkelige verden, på godt og ondt.
-Og vi garanterer: du kommer til at sove som en drøm når du lægger dig i din egen seng om søndagen. At være hjælper kan være ufattelig hårdt, men på mystisk vis så er det altid dét værd.

Det er nemlig så givende at hjælpe!
(Og så fik vi slet ikke nævnt at vi naturligvis vil være dig evigt taknemmelige for din hjælp)

I år 2020 er det gratis at melde sig som hjælper. Vi laver selvfølgelig frokost både om natten og om dagen, morgenkaffe på alle tider af døgnet og en fuldstændig fantastisk kage. Det er det mindste vi kan gøre.

Vi glæder os til at se dig!

Meld dig som hjælper her