Seditio

Seditio er Adventure Gruppens adventurespejdløb. Seditio blev startet i samme ånd som vores andre arrangementer, og er på rekordtid blevet et populært alternativ til de etablerede løb, på grund af den nyskabende løbsstruktur, og at det afholdt for unge adventurespejdere af unge adventurespejdere.

På Seditio sætter vi fokus på en interaktiv historieramme med stof til eftertanke, hvor deltagerne har indflydelse og ikke engang løbsledelsen kender udfaldet på forhånd. Undervejs vil deltagerne blive stillet for dilemmaer, hvor deres valg er med til at ændre løbets historie og danne ramme for det kommende års løb.

Som deltager på Seditio bliver deltagerne udfordret både personligt og som patrulje. Vi tænker adventurespejd på en ny måde, så deltagerne skal være beredt på anderledes kort og rutebeskrivelser samt poster, der udfordrer dem både psykisk og fysisk.

Seditio er en del af Adventurespejdligaen. Dette betyder, at patruljer, der er tilmeldt Ligaen, kan optjene point ved deltagelse på Seditio – så fremt de tilmelder sig med deres LigaID.

Seditio er for unge i alderen 13-17 år, der er vilde med eventyr og har mod på mere. Seditio er for primært for let øvede adventurespejdere, der har deltaget på løb før, da der vil være lange distancer, krævende udfordringer og kun få timers søvn (dette er dog ikke et krav.) Vi anbefaler, at deltagerne øver på navigation hjemmefra, da de kort vi bruger til løbet kan være af høj sværhedsgrad.

Løbet er selvfølgelig åbent for spejdere fra alle korps.